Blødgøringsanlæg

I Danmark er der flere områder, der er kendt for at have såkaldt hårdt vand. Det er vand, der har en høj koncentration af mineraler. Denne koncentration kan medføre en række ulemper som blandt andet kalkaflejringer i dine VVS-rør – som i værste fald kan tilstoppe og ødelægge dine rør.

Heldigvis findes der råd for sagen. Du kan nemlig vælge at investere i et såkaldt blødgøringsanlæg. Hos Henrik Skov VVS har vi en stor viden om alt inden for blødgøringsanlæg, derfor kan vi hjælpe dig med alt fra udvælgelse til installation og den løbende vedligeholdelse.

Hvad er et blødgøringsanlæg?

Et blødgøringsanlæg hjælper med at reducere vandets hårdhed. Når vand bliver defineret som ”hårdt”, skyldes det, at det har en høj koncentration af mineraler som blandt andet calcium og magnesium. Mineralerne kan forårsage, at der kommer kalkaflejringer i rør, apparater og endda på overflader i hjemmet.

Med et blødgøringsanlæg kan du erstatte de hårde mineraler med natrium-ioner. Det sker gennem en proces, der kaldes for ionbytning. Processen finder sted i en såkaldt blødgøringsbeholder, der indeholder en særlig type ionbytningsharpiks. Når vandet passerer gennem beholderen, vil mineralerne binde sig til harpiksen, og herefter bliver natrium-ionerne frigivet i vandet. Det resulterer i blødt vand, som ikke længere forårsager hverken kalkaflejringer eller lignende problemer.

Et anlæg til blødgøring er derfor en gavnlig løsning for dig, der ønsker at skåne dine VVS-systemer for de skader, som hårdt vand kan forårsage. Det vil også hjælpe med at forbedre dine rengøringsmidlers effektivitet, ligesom det kan forlænge dit tøj og dine apparaters levetid.

Fordelene ved et blødgøringsanlæg

Ved at anvende et blødgøringsanlæg kan du opnå en række fordele. Blandt andet:

  • Reduktion af kalkaflejringer
  • Forlænget levetid på apparater
  • Energibesparelse
  • Forbedret rengøring
  • Bevaring af tøjkvalitet
  • Reduceret vedligeholdelse
  • Skånsomhed over for miljøet

Et blødgøringsanlæg vil fjerne calcium og magnesium fra vandet. Disse mineraler kan forårsage kalkaflejringer i VVS-systemer, i apparater og på overflader. Med et anlæg til blødgøring af vandet kan du markant reducere kalkaflejringer.
Ved at reducere kalkaflejringerne vil du også forlænge levetiden for flere af dine apparater. Det gælder blandt andet din vandvarmer, din opvaskemaskine, din vaskemaskine og lignende apparater.
Når du reducerer kalkaflejringerne, vil du samtidigt også opleve en energibesparelse. Det skyldes, at dine VVS-systemer og apparater bliver mere effektive uden kalkaflejringerne. Det vil du kunne aflæse direkte på din energiregning.

Med såkaldt blødt vand vil du også opleve, at din rengøring bliver både nemmere og mere effektiv. Blødt vand forbedrer nemlig rengøringsmidlerne og sæbernes effektivitet. Resultatet bliver mere rene overflader, service og lignende. Det er også langt sundere for dit tøj at blive vasket i blødt vand. Derfor vil du også opleve, at det bløde vand forlænger dit tøjs levetid.

Når du reducerer kalkaflejringerne i dine VVS-rør og apparater, vil du få et mindre behov for vedligeholdelse og reparationer. Endelig er det også værd at nævne, at blødgøringsanlægget kan hjælpe med at reducere både vandspild og energiforbrug, hvilket er skånsomt for miljøet. Derfor er der mange gode grunde til at få et blødgøringsanlæg i dit hjem.

Derfor bør du lade Henrik Skov VVS montere dit blødgøringsanlæg

Hvis du føler dig overbevist om, at du bør få et blødgøringsanlæg i dit hjem, er der flere gode grunde til at overlade monteringen til Henrik Skov VVS.

Vores team består udelukkende af dygtige VVS-installatører. Derfor har vi en stor viden, og erfaring med, at installere alle former for VVS-systemer – herunder også anlæg til blødgøring.
Vi er desuden også medlem af Dansk Drikkevands Kontrol, hvilket er din garanti for, at vores installationer giver dig rent drikkevand. Derfor kan du trygt lade os montere og installere dit blødgøringsanlæg.